Sellberg
Di byggede et Knuseværk som der blev sagt skulde knuse fem hundrede tons om Dagen.
Om det blever knust saa meget ved jeg ikke men di skulde knuse stenstykker paa et halvt tons
og nu begynte di at sprænge et hul ind ved roden af bakken som var saa stort at en mand kunde gaa oprejst og bore med en roterende boremaskine femten meter ind i klippen
og borede i en vinkel ti meter som skulde være hvor sprængstoffet skulde ligge. Jeg husker det förste sprængning
jeg troede det skulde ryge en masse stenknuder i luften men det gjorde det ikke. Det gav et ryk i selve bakken og det hörtes ligesom det var torden og klippeblokken rullede ud i en stor dynge.
Det blev sagt halv tres tusen tons men nu blev det store blok som skal sprænges igen.
nu er det en lodret væg hvor di borer firte metter, med huller der er tyve centtemeter i diameter hvor di borer flere borer og sprænges paa en gang..
Hullet blive gradvist sprængt ned under Hammersøens overflade. Hammersøen er den store sø bag dig.
En granitbræmme står tilbage imellem de to.
Men i 1971 er det slut med sprængningerne, og Opalsøen opstår af tilløbende regnvand.
Den bliver knap 10 meter dyb.
NATUREN
Mange måger har fundet sig til rette på de stejle vægge der står tilbage efter granitbrydningen. Her finder de fred for de fleste dyr, der kunne finde på at tage æg.
Alken, der ligner en sort-hvid udgave af en søpapegøje tålte ikke larmen fra granitbrydningen, og ægsamling.
I 1800-tallet ynglede flere 100 par på de Nordbornholmske klippekyster.
Men deres æg var god kost, og blev samlet så ivrigt af de lokale fiskere, at der i 1920 kun var få ynglepar tilbage.
De sidste par forsvandt fra Bornholm, sandsynligvis på grund af forstyrrelserne fra graniteventyrets klippesprængninger, der tog til i omfang. Alkene slog sig ned på Græsholmen ved Christiansø, langt fra granitbrydningen.
Først i 1990´erne kom de tilbage til Bornholm, hvor de nu ses talrigt.
To vandrefalke, verdens hurtigste fugl, opførte sig territoriehævdende i 2004 på klipperne ved Opalsøen. De fandt åbenbart stedet egnet til at have rede.
Desværre opgav de stedet, sandsynligvis på grund af for meget forstyrrelse fra nysgerrige mennesker.
Heldigvis fandt vandrefalkene 2 år senere et egnet sted på klippekysten, hvor de fik flyvefærdige unger efter 45 års fravær.
Så hvis du ser en fugl, der flyver med 150km/timen så kan det være vandrefalken, der ser ud til at trives på Bornholm.